Blomkålssuppe

Mit køkken var kaos. Der var sat rugbrød over. Der skulle laves grillede auberginer og en helvedes masse andre ting. Det var stadigvæk lyst om morgenen. Og jeg havde købt et Romanesco-blomkål i Rema. Grønt. En sært udseende grøntsag, der smager som sin afrettede hvide fætter. De har begge tendensen til at dufte lidt af prut.

koekkenkaos

Først røg der en porre i gryden. Sammen med lidt olie, lidt citronskal og salt. Det fik lov til at udvikle smag ved svag varme indtil porreskiverne var klasket lidt sammen og var blevet tilpas bløde i betrækket.

porrer

Blomkålen blev flækket groft i mundrette stykker. Friskkværnet sort peber fandt vej i gryden også. Sammen med lidt citronsaft og en anelse muskatnød. Til sidst røg der vand i til det dækkede. En klassisk opbygning.

blomkaal

Det hele blev bragt i kog, hvorefter jeg skruede temperaturen ned til laveste niveau. 10 minutter efter var blomkålen blød nok til at blive blendet.

Efter en hurtig tur i blenderen blev det smagt til med mere salt og peber og fik et gavmildt skud af soyacremen. Den der gerne vil være en værdig pendant til den klassiske danske piskefløde. Lidt frisk citronsaft og gærflager løftede smagen til nye højder.

blendet-blomkaalssuppe

Jeg anrettede suppen med langtidsbagte cherrytomater, friske basilikumblade og ristede cashewnødder. Det smagte vidunderligt så jeg spiste to portioner, inden resten røg i en plastikbøtte og blev stillet på køl. Som man gør med blomkålssuppe. Laver for meget af den. Jeg glemte alt om den i to uger. Der stank den for alvor af rådden prut. Præcis som det skal være med blomkålssuppe.

 

Velbekomme.