Drueagurker

I disse dage virker det som om, at sommeren aldrig rigtigt kom igang. At vi gik direkte fra forår til efterår. Fra regnsæson til regnsæson. Men det passer jo ikke helt. Vi har høstet det meste af det vi har sået. Selv tomaterne der aldrig blev røde fik vi noget ud af. Drueagurkerne gav til gengæld så stort et udbytte, at der er rigeligt indtil næste forår. Og hver gang vi troede at nu måtte det da være slut, så var der flere igen.

Til sidst fik vi nok af at varme eddike og sukker op, så vi prøvede noget nyt. Efter en grundig gang vask skar vi dem i grove stykker og smed dem op i et glas med rigeligt salt. Med låget skruet på, blev glasset rystet godt, indtil saltet var vel fordelt på alle flader. Herefter lod vi glasset stå og hygge sig i viktualierummet, mens vi tog på vejtur et par dage.

Da vi kom hjem igen var agurkerne færdige med at trække salt. De røg op i dørslaget og fik et grundig skyl. Glasset blev skyllet og skoldet, hvorefter der røg 2-3 spsk sukker i bunden sammen med diverse krydderier; dild, sennepsfrø, peberkorn, laurbær o.s.v. – bagefter røg agurkerne i igen og til sidst hældte vi halvt æbleeddike, halvt standardeddike over til det dækkede. Til allersidst røg låget på igen.

Agurkerne skal herefter trække en uges tid. Husk at vende glasset et par gange om dagen, så sukkeret bliver helt opløst.

 

Velbekomme.