gulerodssuppe

Vi var netop hjemvendt med alle lemmerne i behold, efter en succesfuld vejtur i det vilde vestjyske landskab. Efter 4 dage på blandet kost skulle der hjemmelavet mad til igen. I køleskabet var der en slatten håndfuld gulerødder, købt ugen før. Det må have været de allersidste, af sidste års høst, fra supermarkedets disk …

Gulerødder i grove stykker, skalotteløg og hvidløg i skiver, røg i gryden med lidt olie. Temperaturen sat på medium-dø. Da duften af stegte løg, lystigt, havde hængt i luften i et par minutter, hældte jeg en sjat soya og æbleeddike over, og toppede af med en håndfuld røde linser. Grydeskeen fik vendt det hele godt sammen. Jeg gentog øvelsen efter et par minutter mere og tilsatte vand nok til at det rigeligt dækkede ingredienserne, sammen med lidt salt og peber og en stump barberet ingefær.

Derefter lagde jeg låget på, satte varmen til slumre, og lod det passe sig selv, så jeg fik tid til at lege med et nyt stykke køkkenlegetøj … en form for rivejern, som nogen havde importeret en rasende moderne fortolkning af. Udført i hård plast som tiden foreskriver. Et djævelsk smart instrument, der samtidigt brillerer ved at være ganske drabeligt for ens stakkels negle, hvis man glemmer at se hvor ens fede pølsefingre befinder sig … i gerningsøjeblikket.

En halv agurk, blev derfor med manuel kraft, kørt til lange tynde strimler i en fin skål. En lille håndfuld spændstige radiser blev skåret i tynde sprøde skiver. Derefter blev det hele blandet sammen med lidt kapers, ristede grofthakkede mandler, et skud limesaft, lidt friskkværnet sort peber og lidt tørret dild, af ukendt oprindelse. Havde jeg haft et æble, var det også røget i salaten. Sammen med ristede hasselnødder i stedet for mandler.

Indholdet i gryden var efter 15 minutter klar til at blive kørt til en cremet suppe i blenderen. Herefter blev det smagt til med tahina, harissa, gærflager, limesaft, røget paprika og løgpulver

Velbekomme.