Leverpostej

Tilberedningstid: 10 minutter
Ventetid: 15 minutter
Antal personer: 3-4
Redskaber: Spækbrædt, urtekniv, stavblender, teske

 

Det var en sen fredag aften
Det var et par måneder efter at jeg var gået over til plantebaseret kost, og jeg havde en kodyl lyst til en klassisk dansk leverpostejmad med agurkeskiver, og et lille nip groft salt og friskkværnet peber ovenpå serveret med et glas iskoldt mælk.

Læs mere

Ganske som det altid har været kutome i min familie, hvis man var kommet sulten hjem en sen aften.

Køleskabet var fyldt med alskens lækre hjemmelavede delikatesser. Jeg forventede ikke at kunne genskabe den samme smagsoplevelse, men hvis jeg i det mindste kunne skabe noget der mindede mig om en postej, så ville jeg være glad. Stor blev min overraskelse da jeg smagte på resultatet. Det var fuldstændig som en leverpostej.

Som du måske har bemærket med mine nye opskrifter, så kræver de nogen gange en del indledende øvelser og planlægning. Det er også derfor at jeg har valgt at dele nogle af opskrifterne op i mindre håndgribelige delelementer, der derefter kan bruges til mange andre forskellige opskrifter.

Det kan virke omstændigt med forberedelserne, der tager tid! Men hvis du sammenligner processen med at lave en rigtig leverpostej fra bunden er det faktisk temmelig nemt. Og opvasken ligeså fordi du ikke skal skille og rense kødhakkeren bagefter.

Postejen kan snildt holde sig 4-5 dage på køl.

Læs mindre

 

Du skal bruge
1 kop kogte black eyed peas – opskrift
1/2 bakke champignoner
1/4 porre
1 lille håndfuld langtidsbagte cherrytomater
1 tsk dijonsennep
2 tsk gærflager
3 spsk ristede valnødder
3-4 skiver grillet aubergine
1 nip røget paprika
1 spsk æbleeddike
1 spsk soya
1 tsk spidskommen, lunet på en tør pande
1-2 spsk soyadrik (kan udelades)
Salt og peber
Evt. 1-2 tsk rapsolie (af den gode danske koldpressede slags)

Læs mere

 

Sådan gør du

leverpostej-ingredienser

Forbered alle ingredienserne. Steg væden ud champignonerne på en tør brandvarm pande. Når de begynder at lyde som flamingo, skruer du ned for temperaturen og tilsætter lidt salt. Bagefter giver du dem et skud olie og tilsætter hvidløg, citronskal og porreskiver. Når duften af stegt porre og hvidløg rammer dine næsebord giver du dem et skud friskkværnet peber og skruer ned til laveste temperatur og lader dem simre et par minutter.

leverpostej-stavblender

Næste skridt er at finde stavblenderen frem og tilsætte de resterende ingredienser i det høje bæger sammen med de ristede champignoner. Herefter er det bare at trykke på destrutionsknappen og smage til med salt og peber når den rette cremede konsistens er opnået.

Voila du har nu lavet en 100% plantebaseret bønnepostej, der smager fuldstændigt som en klassisk dansk leverpostej og er helt fænomenal med syltede rødbeder eller agurkeskiver ovenpå.

Hvis du gerne vil have skorpe på toppen, kan du tilsætte lidt ekstra væde og bage den, i et ildfast fad, i en 180° grader varm ovn i ca. 20 minutter.

Velbekomme

spis-den-så

Læs mindre