Poetens kogebog

Min kogekunst er drevet af en motivation, der udspringer af at jeg som menneske altid er på farten. Hvad enten det drejer sig om en tur med rygsækken til Sydamerika, på tommelfingeren gennem Sverige eller når jeg forsøger at overleve på et lille budget i storbyen, fordi jeg insisterer på at leve mit liv på egne præmisser.

Jeg valgte for mange år siden at vende det etablerede ryggen for at finde min egen vej i livet. Mest af alt fordi jeg var drevet af en nysgerrighed for at finde ud af, hvad der var på den anden side af hækken og fordi jeg kunne mærke en ild, der brændte så stærkt inden i mig, at den ikke ville slukkes.

Som dreng voksede jeg bogstaveligt talt op i et køkken. Min familie ejede deres eget lille madsted, hvor der blev serveret en blanding af hjemmelavet gammeldags dansk mad og fastfood. På begge sider af min familie har madlavningen altid fyldt meget; til dels i forhold til karrierevalg, men i særdeles høj grad fordi vi kom fra beskedne kår, og i det lå der et naturligt behov for, billigt, at kunne holde sulet på kroppen.

Som teenager kom jeg på Rantzausminde Efterskole. Her skulle vi også selv lave maden. Ligesom at vi også selv stod for rengøringen. Det var bl.a. den barnelærdom jeg fik med til voksenlivet; evnen til at kunne lave mad. Derfor fandt jeg det aldrig naturligt, at skulle bruge tid på at stå i lære som kok, fordi det havde jeg jo lært hjemmefra.

Og jeg huskede tydeligt de lange og opslidende arbejdsdage, der var i familiens madsted. Dem gad jeg ikke gentage igen som voksen.

Det at lave mad har for mig også altid været en meditativ proces, og gennem årene har jeg haft en glæde i at vide præcist, hvad det er jeg propper i munden. Og så skal vi heller ikke glemme den nydelse, jeg finder ved at opleve andre mennesker glædes over den mad, som jeg har tilberedt til dem.

 

meatball-party

Læs mere

Mad med Venner
I 2011 pakkede jeg min rygsæk for at finde ud af, hvad der var på den anden side af hækken. Jeg startede i Buenos Aires, i Argentina. I mange år havde min madlavning været præget af, at være i en konstant overflod af udsøgte råvarer og lækkert og rigeligt udstyr. Det var jo min passion og man må jo ikke gå ned på udstyr.

Det verdensbillede ændrede sig radikalt, da jeg skulle lave mit første måltid mad på PAX Hostel i Buenos Aires. Køkkenet bestod af en bordplade på 40 centimeter i dybden og 2,5 meter i længden, der var monteret på væggen. I den ene ende var der en håndvask med et tørrestativ, der altid var fyldt med “næsten” rent service.

Det fyldte den første meter. I den anden ende stod “komfuret”, der bestod af to små kogeblus. Det fyldte 70 centimeter, fordi væggene var skrå.

Det betød at alt tilberedning skulle ske på 80 x 40 centimeter. “Ovnen” bestod af 2 små toastovne, der hang på en hylde over køkkenbordet. Spækbrædtet var der næsten aldrig, fordi de brugte det i baren til at skære citronskiver til den rædselsfulde tequila.

Den skarpeste kniv i køkkenet var steakkniven. Dem var der en mindre samling af. Jeg var jo trods alt i bøffens hjemland, hvor minimumsstørrelsen hos slagteren var 500 gram. At køkkenet så ikke var udstyret med en pande, der kunne håndtere den slags størrelse bøffer er en helt anden historie.

mushrooms

Det var med det som udgangspunkt, at jeg begyndte på det kapitel i mit liv, der senere blandt andet, skulle blive til min første kogebog: Mad med Venner.

Efter bogen kom ud forsatte jeg mine rejser og et stykke længere nede af vejen, begyndte jeg at skrive på skrivemaskine og drikke Single Malt. Jeg blev gadepoet. Pludselig, endnu længere nede af vejen, fik den her mærkværdige bog, der aldrig helt havde givet mening for mig; selvom den var fyldt med dejlige billeder af maden og maleriske opskrifter, et helt nyt liv.

Hvad jeg ikke vidste dengang var, at jeg i virkeligheden havde skrevet Poetens Kogebog. Jeg var bare forud for min egen tid.

remington-rand

 

Drop dine løgne
Den nysgerrighed der i første omgang havde bragt mig på farten og den magi jeg oplevede ved at sidde og hamre løs i tangenterne på min skrivemaskine, ændrede mit verdensbillede markant.

Her gik jeg naivt og troede, at når først jeg havde fået lov til at undre mig, så blev min nysgerrighed stillet. Men de mange smukke indtryk gennem mødet med alle de dejlige mennesker, fremmede kulturer, sæder og skikke, fik  spørgsmålene til at vælte frem.

Mit skriveri blev mere og mere omfattende. Og pludselig var der noget som for alvor fik gryden i kog. Ved et tilfælde så jeg dokumentaren Cowspiracy. Det var en tankevækkende oplevelse, der fik mig til at spekulere i dagevis over den fødevarekultur, jeg var en aktiv del af.

Jeg er selv vokset op på landet og har arbejdet på en gård. Jeg vidste alt for godt om de rædsler, der foregik på kødfabrikkerne. Jeg har selv medvirket i produktionen af mejeriprodukter.

pizza-pie

Jeg kommer fra det land i verden, der producerer det bedste smør, den bedste mælk og er storeksportør af bacon der er verdenskendt. Jeg havde bare aldrig stillet spørgsmåltegn ved det. Fordi det var jo naturligt. Jeg var vokset op med det. Det var en del af min danske kulturopfattelse. Mine forældre havde overleveret deres viden om maden til mig, ligesom deres forældre havde gjort til dem.

Gennem årene havde jeg bl.a. set dokumentarerne Food Inc. og Milk. Jeg har det meste af mit voksenliv holdt mig til økologiske fødevarer og i perioder har jeg levet vegetarisk, hvor mejeriprodukter og æg har fungeret som min køderstatning.

Men jeg vidste jo godt at der var noget, der ikke stemte overens. Jeg var bare ikke i stand til at indse det, før jeg så Cowspiracy, der med den dramatiske pensel, viser hvor meget vores fødevareproduktion dræner planeten for ressourcer. Da jeg begyndte at sammenholde den nye information med fortidens fornægtelser, var der noget som faldt på plads.

Research

 

Det store erkendelse
Ved at omlægge min kost til ren plantebaseret føde kunne jeg øjeblikkeligt medvirke til et markant mindre Co2-aftryk. Og samtidigt kunne jeg slippe af med den latente dårlige samvittighed over, at medvirke til at en masse væsner, uskyldigt, skulle lade livet for at jeg kunne gnaske bacon, som det mest naturlige i verden.

Midt køleskab var på daværende tidspunkt fyldt med varer fra fødevareindustriens koncentrationslejre. Dem ville jeg ikke bare kassere. Når de stakkels dyr havde måttet lade livet for min skyld, var det mindste jeg kunne gøre at spise det. Derfor åd jeg mig igennem alle resterne alt i mens, jeg tog alt min viden om madlavning og omsatte den til, på én uge; at gå fra at være kødspiser, til vegetar, til at spise plantebaseret mad.

Da der var gået to uger, kunne jeg med stor glæde konstatere, at overgangen til plantebaseret føde havde været forbavsende nem. Jeg kunne mærke at jeg pludselig havde fået meget mere overskud til at komme igennem dagen. Min krop struttede af energi og for sjov skyld steg jeg på vægten hos min tante. Til min store overraskelse kunne jeg konstatere, at jeg havde jeg smidt 4 kilo. Det vækkede i den grad min undren.

durum-kebab

Jeg har altid haft et ekstra fedtlag på maven, ligesom min far og mine brødre. Det var sådan vi så ud. Jeg har altid forsøgt at holde mig igang uden at overdrive. Derfor har min vægtøgning ligget nogenlunde stabilt;  fra de ca. 80 kilo jeg vejede da jeg var 30, til de ca. 90 kilo, der blev konstateret sidste sommer hos lægen.

Jeg har i perioder forsøgt mig med skummetmælk og den slags, uden at det medførte nogen nævneværdige ændringer på min kropsvægt.

Det var egentlig ikke fordi, jeg havde noget mod min krop, men det kunne måske være at det ville pynte lidt på den, at se lidt mere “slim” ud; det kunne måske gøre mig mere attraktiv overfor hunnerne, og være gavnligt for den der sagnomspundne karriere, som jeg af uforklarlige grunde mente, at jeg skulle ligge hvileløst og fantasere om nat efter nat. Sidstnævne dårlige vane fik jeg heldigvis fralagt mig da jeg begyndte at rejse.

Jeg kunne i de efterfølgende måneder konstatere, at vægttabet forsatte i et stabilt og roligt tempo. Samtidigt oplevede jeg, hvordan min krop begyndte at reagere positivt på forandringerne. Min hud blev renere og en stor del af de uforklarlige ledsmerter, jeg har lidt af i årevis forsvandt enten helt eller kom ned i et mere tåleligt leje.

kartoffelmad

Med risiko for at lyde frelst vil jeg beskrive det som, at jeg har en følelse af at være kommet i bedre kontakt med min krop, efter at jeg har ændret min kost til ren plantebaseret føde.

Status den 1. marts 2016, næsten 5 måneder efter at jeg ændrede min kost var, at jeg havde smidt mere end 10 kilo. Det svarer til mere end 40 pakker Lurpak.

Jeg har ikke ændret mine motionsvaner. Jeg nyder stadigvæk alkohol ganske som jeg plejer, og jeg er stadigvæk et svin med mine lunger.

Jeg har droppet den medicin, som jeg tog mod urinsyregift (Podagra). Jeg stoppede med at spise D-vitamin (dem tog jeg forebyggende mod ledsmerter). De seneste resultater af mine blodprøver fra lægen viser, at min blodprocent, lever- og nyretal er perfekte. Mine kolesteroltal ligeså.

Jeg har aldrig haft det fysisk bedre i mange mange år. Ungdommens kraft er næsten reetableret, og det bliver bedre og bedre dag for dag; for det er nemlig en af de fantastiske “bivirkninger”, jeg har erfaret der er ved at skifte til plantebaseret føde.

Kroppen restituerer meget hurtigere, når den ikke skal bruge energi på at nedbryde animalske proteiner. Tvivler du på validiteten af det udsagn, så kan jeg varmt anbefale dokumentaren: Forks over Knifes. Den stiftede jeg bekendtskab med efter to uger uden animalsk protein.

buritto

Poetens Kogebog, version 2
Tænk sig at alt dette skulle komme fra mig. Mig der i årevis har prædiket bacon til folket. Mig som også har publiceret kødopskrifterne fra min første kogebog: Mad med Venner, hvor kød er en væsentlig faktor, her på min blog.

Det er der en meget god grund til. De opskrifter handler ikke kun om poetens mad på farten. De handler i langt højere grad om smagen der pirrer sanserne og vækker appetitten på lidenskaben, passionen og kærligheden. Det er nemlig det et godt måltid kan, og det er det, jeg har trukket med over i mit nye eventyr med det plantebaserede køkken. Og det deler jeg gladeligt med dig kære læser.

Jeg vil fremover, lære fra mig og forsøge at inspirere dig til, at kaste dig over det plantebaserede køkken. I små og let overkommelige bider vil jeg vise, hvor nemt det er at lave den mad, som har haft så markante og positive virkninger på mit liv. Så kan du selv tage stilling til om det er noget for dig.

Rigtig god fornøjelse med at blive klogere på den mad, som du måske troede, at du ville dø af at spise. Skriv gerne en kommentar, hvis der er noget du ikke forstår eller har forslag til forbedringer.

Husk madopskrifter er til for at blive delt og brugt. Ikke for at du skal have endnu et madpornografisk opslagsværk.

Læs mindre