Såre enkelt

Jeg var lige kommet hjem fra Fyn, hvor jeg havde været i frivilligt eksil fra storbyens larmende og støjende møgbeskidte forurening. Det er altid skurvognen ved stranden der er mit helle. Her er der kun havet, mågerne og det sorte egern at tage stilling til. Og denne gang også min digtsamling: Whisky Infused Poetry, som jeg nu endelig er ved at være færdig med. Det er primitivt at opholde mig i skurvognen. Der er en seng, et skrivebord, en brændeovn, et mikroskopisk køleskab og to små kogeblus. Toilettet er i bådehuset ved siden af. Det betyder at “maden” typisk består af ting der i tørret form kan tilsættes kogende vand. Ja Nudler! Jeg har ikke tid til at lave mad, når jeg skal koncentrere mig om de grafiske discipliner.

Efter en uge på den kost trængte jeg til rigtig mad igen. I køleskabet havde jeg et par majskolber og to søde kartofler. Naturligvis skulle de bages i ovnen. Tilfældigvis kom jeg i tanke om at der også var et par pastinakker og persillerødder i køleskabet. De blev vasket lynhurtigt og røg med ind i ovnen; hele og med skræl på. Jeg satte temperaturen til 200° og lod tiden gå.

I mellemtiden strøg jeg ind til skrivemaskinen og hamrede løs på et par friske linier, mens den nye plade med Nick Cave knitrede fra min pladespiller. Det er de enkle og simple i livet, der gør det hele værd. Efter 30 minutter åbnede jeg lågen indtil ovnen. Og hvilken herlig duft der mødte mine næsebor. Jeg mærkede på de søde kartofler, løftede lidt i skrællen på majsene og trykkede blidt på pastinak og persillerod. Jo det kunne godt tåle lidt mere. Derfor smækkede jeg lågen i igen og slukkede for varmen. Derfra var det tilbage foran hakkebrædtet. Der manglede et par linier. Det varede 30 minutter.

bagt-patinak-3

I mellemtiden var min mave begyndt at knurre; utilfreds med at den kun havde fået kaffe og smøger. Klokken var også på den anden side af frokost, så jeg måtte vel hellere få lidt i skrutten. Da fadet røg ud af ovnen kunne jeg godt se, at noget nyt var under opsejling. Normalt har jeg primært brugt rodfrugter til mos sammen med kartofler eller i mundrette stykker; bagte i ovnen sammen med lidt olie, citronsaft, salt og peber – og nogen gange lidt timian – og oftest sammen med rødbeder og kartofler.

Men ikke denne gang. På bagepapiret lå de her perfekt rynkede pastinakker og persillerødder. Da jeg mærkede på dem, var de perfekt smørbløde. Lynhurtigt flækkede jeg dem på tværs og beundrede synet, mens tankerne gik igang med at finde ud af; hvad der skulle til for at gøre dem rigtig lækre og delikate. Det blev til lidt af den koldpressede rapsolie, æbleeddike, salt, peber og lidt purløg … og så lige en lille skål med den gode pickles … bum! Der var jo lidt tilovers fra Kokkenes Legedag. Majskolbe måtte der også til. De var jo også klar. Med teskeen gravede jeg “kødet” ud og dyppede det grundigt i skålen med pickles. Det smagte henrivende og ledte mig på flere ideer.

Til kødspiserne kunne der passende serveres en grillet kålpølse og lidt sennep … og rapsolien kunne selvfølgelig erstattes med smør, hvis man nu var til den slags ubehageligheder.

bagt-patinak-1

Men der var noget andet på bedding. Konsistensen af de bagte pastinakker og persillerødder henledte min opmærksomhed på fisk … Ja! Selvfølgelig ikke smagsmæssigt … og så dog alligevel … Et stykke rugbrød blev fremtryllet. Det blev smurt med min egen mayo. Rodfrugtkød blev skrabet ud af skrællen og kastet over på brødet. Jeg tog et par gavmilde dryp citronsaft, tørret dild, en god skefuld pickles, lidt løgringe, en skive agurk, ristede løg og voila der var en velkendt ting; fornemmelsen af en mad med fiskefilet. Nu var jeg løbet tør for rasp, men næste gang, får den et gavmildt drys med rasp der er blevet stegt i lidt rapsolie og en anelse gærflager eller måske lidt tang for at hjælpe “havsmagen” frem.

 

Velbekomme.