Sellerideller

Forleden skrev jeg om at skære røven af en knoldselleri, der skulle bruges til noget andet. Hvad jeg brugte den del til, vil jeg gerne fortælle lidt om i dag. Men først tager vi lige en hurtig opsang.

Jeg har tidligere skrevet om min berømte plantebaserede delle. En delle, der gør det lige så godt som en klassisk delle, der som oftest har involveret et dyr, der efter at have været fedet op i en koncentrationslejr, er blevet aflivet på en så grusom, effektiv og brutal måde, at det ville have gjort nazisterne stolte over, at deres syge metoder kunne bruges til andre ting.

Hvad fanden er den af? Skal jeg nu også komme med en moralprædiken. Ja det skal jeg faktisk. For det er den virkelighed, som de færreste ikke vil se i øjnene, når der skal vælges kød fra køledisken. Vi er blevet distanceret fra virkeligheden, når vi står og vælger mellem de praktiske plastikbakker, der er fyldt med det, vi er blevet indoktrineret med, er det rigtige at spise.

Jeg har tidligere anbefalet dokumentarfilmene: Food, Inc., Forks over Knives og Cowspiracy. Har du stadigvæk ikke set dem, så vil jeg gerne opfordre dig til at se dem. Det sætter tingene i perspektiv. De to sidstnævnte kan streames ganske lovligt via en dansk Netflix-konto. Food, Inc. må du bruge YouTube til at hjælpe dig med at se.

Det her handler ikke om retten til at spise bacon. Mit udgangspunkt er, at det bør ske på naturens præmisser. Alting skal dø før eller siden. Når jeg holder mig til at spise plantebaseret, slår jeg også levende organismer ihjel. Jeg skriver sidstnævnte fordi det oftest er en joke fra kødspisere, når de prøver at undskylde for deres egen adfærd overfor mig. Plat og dumt. Men det er okay, fordi jeg ved godt at de fleste udemærket er klar over, at der er noget galt med den måde vi behandler dyrene på.

Det er her formålet med mine opskrifter kommer ind. Jeg vil gerne vise dig, hvordan man kan lave mad, der smager sindsygt godt, uden at uskyldige dyr har måttet lade livet.

Mad, der tager udgangspunkt i den velkendte mundsmag, som dine sarte smagsløg forguder.

selleri-deller-1

Sellerideller

Knoldselleri har det til fælles med hvidkål, at det er en stor grøntsag. En grøntsag som det kan være svært at få brugt det hele af. Specielt, hvis man bor alene.

Der er den klassiske disciplin med at bruge knoldselleri til suppe. Du kan lave bagt selleri. Du kan, som nævnt i starten, lave selleribøffer. Knoldselleri kan også rives og bruges råt i en råkost.

Du kan også lave mine lækre sellerideller, der med den rette omhu og behandling kan få dig til at tænke på fiskedeller. Der indgår både knoldselleri og squash, der begge rummer smagselementer, der minder om smagen af frisk hav.

Til de her deller rørte jeg en fars, hvor jeg brugte revet knoldselleri (føromtalte røv), 1/4 revet squash,  3/4 glas havregryn blendet med 1 tsk loppeskalsfrø (også kendt som HUSK) og 1 glas kogt vand – 1 glas hvide bønner, der efter at have været lagt i blød natten over, efterfølgende var blevet kogt 45 minutter med lidt fennikelfrø, laurbærblad, æbleeddike, salt og lidt soya, for til sidst at blive blendet med sennep, gærflager, citronsaft, salt, peber, tørret dild, soyadrik og rapsolie (den gode bornholmske).

selleri-deller-2

Jeg havde også en halv bakke brune champignoner (øko, fra Rema), der var blevet hakket fint sammen med en kvart porre, inden det røg på en pande med lidt olie, salt, citronskal- og saft sammen med lidt finthakket hvidløg og peber. Bare nok til at champignoner og porre fik afgivet lidt væde og smagen blev trukket frem.

I dagens anledning havde jeg også en stump bagt pastinak tilbage i køleskabet, der også røg med i farsen. Havde jeg haft lidt tang, var det også røget med i farsen for at understøtte smagen af frisk hav. Lidt røget paprika kan også bruges. Det får det til at smage som var der lidt røget laks i farsen.

selleri-deller-3

Det hele blev rørt godt sammen og jeg justerede efterfølgende klæbrigheden med lidt rasp af den helt almindelige kedelige glutenholdige slags, inden farsen blev stillet til side for at trække lidt. Husk at smage den til med salt og peber. Og bare rolig, da der ikke er æg eller råt kød i, er der ingen risiko for farlige bakterieinfektioner.

Herefter var det blot at bruge skeen til at klaske fars i portionsstørrelser ovenpå bagepapiret og bagefter bruge en letfugtet spartel til at forme dem rigtigt fine at se på. Og ja jeg forsøgte mig med lidt sesamfrø på nogen af dem. Bare fordi jeg kunne.  selleri-deller-4

Bagepladen røg ind i en kold ovn. Temperaturen blev sat til 200°. Der gik ca. 25 minutter før jeg tog pladen ud og vendte dellerne rundt. 10 minutter senere slukkede jeg for varmen. Den samlede bagetid handler om hvor cremet du vil have dem indeni. Vil du ikke have dem for cremet, kan du lade dem få 10 minutter på eftervarmen.

Dellerne er klar til spisning med det samme, men de smager bedst, hvis dellerne får lov til at sætte sig lidt. Gerne på køl.

De smager endnu bedre, hvis de har overnattet i køleskabet, inden de får en hurtig tur på panden med lidt olie – eller smør, hvis du er til den slags.

Velbekomme.